Tandslet Kirke


Gå til indhold

Kirken

Tandslet Kirke er en romansk hvidkalket murstenskirke fra ca. 1200. Den har ingen tårn men har skib, kor og en lidt yngre afblændet apsis (ekstra udbygning til lysindfald i koret) - den eneste på Als.

Sakristiet ved korets nordside samt våbenhuset mod syd er senere middelalderlige tilføjelser.

I sakristiet (mod øst) findes en piscine til brug for udhældning af det brugte dåbsvand. På taget findes en skifferbelagt tagrytter fra 1746, hvori er ophængt en lille klokke skænket af Matthias Stenlås, som var stedets sognepræst fra 1699-1759.

Klokken bærer indskriften: "Soli Deo gloria" og fungerer i forbindelse med uret i tagrytteren, der blev skænket til kirken som gave i 1935 af en af sognets beboere.

Ifølge et gammelt sagn blev kirken bygget på foranledning af stormanden Henning Linthe, Store Elholm i den østlige ende af sognet. Under en alvorlig sygdom lovede han at bygge Gud en kirke på kirkeblok, som er det højeste punkt i sognet (67 m), hvis han blev rask. Men da han påbegyndte sit kirkebyggeri, kom der hver nat en hvid hest og slæbte stenene ned til der, hvor kirken ligger i dag.

Da kirken så endelig stod færdig, travede den hvide hest ind på gårdspladsen på Store Elholm, hvorefter Henning Linthe døde og blev som den første begravet i Tandslet Kirke.

I kirken findes en del senmiddelalderlige kalkmalerier. Kalkmalerierne i korhvælvingen forestiller domsscenen på den yderste dag.

Kristus troner på regnbuen med jorden som sin fodskammel. Ved hans højre side og venstre side knæler henholdsvis Guds moder og Johannes Døber.

Nedenunder ser man de døde opstå af gravene. De frelste føres til det himmelske Jerusalem, mens de fortabte føres ned i et brændende helvedesgab.


Altersølvet er skænket af hertuginde Anna på Gammelgård i 1665 efter, at det foregående sæt var stjålet i forbindelse med svenskekrigene 1657-60.

Kirkeskibe:
I kirken hænger to kirkeskibe: Freya fra 1876 og skoleskibet Danmark, som hænger i sakristiet.
Øst for kirken findes klokkestabel med indmad, hvis ældste dele af svært tømmer sandsynligvis går tilbage til middelalderen (er beskrevet første gang i 1589) Afdækningen på ydersiden er dog fra restaureringen i 1977.

Alterbilledet er udfærdiget af C.W. Eckersbergs læremester Jes Jessen (1743-1807) i 1798 og forestiller den bedende Jesus i Gethsemane have skærtorsdag aften inden tilfangetagelsen og korsfæstelsen Langfredag.

Som en lille detalje ses i højre side af billedet de disciple, som skulle våge sammen med Jesus men i stedet er faldet i søvn.

Altersølvet er skænket af hertuginde Anna på Gammelgård i 1665 efter, at det foregående sæt var stjålet i forbindelse med svenskekrigene 1657-60.


På korbuens østside findes et kalkmaleri af en lille trold, der løber mod syd. Trolden er sikkert ment som et memento til præsten om ikke at lade sig besnære alt for meget af denne verdens fristelser, men kunne vel også tænkes at have forbindelse til tidligere tiders dåbspraksis, hvor djævelen ved eksorcismen inden dåben blev jaget på porten.

Over prædikestolen er malet fire adelsvåben. Det første er en ørn med stjernehoved og tilhører junkerslægten Lund, der havde Tandsgård i Tandslet som domæne. De tre andre våbenskjolde lader sig ikke uden videre identificere, men årstallet 1480 er anført ved det ene af dem.

Orglet er et Markussen & Søn fra 1863 og har 8 stemmer. Pulpituret er opsat engang i 1840´erne.


Kirkeskibe:
I kirken hænger to kirkeskibe: Freya fra 1876 og skoleskibet Danmark, som hænger i sakristiet.

Øst for kirken findes klokkestabel med indmad, hvis ældste dele af svært tømmer sandsynligvis går tilbage til middelalderen (er beskrevet første gang i 1589) Afdækningen på ydersiden er dog fra restaureringen i 1977.

Prædikestolen er fra 1576 og udfærdiget i ungrenæssancestil. Den bærer plattyske indskrifter - øverst:
GADES WORT BLEIFT VANNV BETH
EWICHEIT THOEW END
Og over de fire fyldninger:
AL. WERLD. PRACHT. MOT. SLICHT:
VOR. GANN.
GODTS. WORT. ALLEN. BLIEFT.
EWICH. STAN.
ESAIÆ. AM. 40


På kirkegården er der rejst en mindsten for de faldne soldater fra sognet i 1. Verdenskrig (42 faldne), ligesom der er mindesten for de russiske krigsfanger, som kom til sognet under krigenOverfor disse findes også en gravsten fra krigen i 1864 med navnene på 4. soldater som døde på lazarettet her i sognet.

Kirkens to klokker en mindre og en større er fra hen-holdsvis fra 1887 og 1922. Den mindre bærer indskriften fra salme 107,1:

Takker Herren thi han er god
Og hans miskundhed er evindelig


Klokkeverset på den anden klokke, som blev skænket kirken til erstatning for den gamle som blev nedtaget og omstøbt til krigsmateriel 1917 er skrevet af Helge Rode og lyder:

Jeg ringer Haab ved dagens Daab
Jeg ringer Fred naar Sol gaar ned



Retur til indhold | Retur til hovedmenu